• Life

    Jeg sender en virtuel krammer

    Det er virkelig gået op for mig, hvor meget jeg mangler den fysiske kontakt med andre mennesker. Jeg er bare en krammer (ikke til møder osv., vor herre bevares), og er en person, der lige rører en arm eller en skulder. Jeg har heldigvis min lille familie derhjemme, som kan putte med mig og kramme mig. Pheew. Jeg har altid lært mine unger, at det er livsnødvendigt at kramme. Ellers går man lidt i stykker. Nu sender jeg en virtuel krammer og håber det her snart er ovre. Til min mor, som savner at kramme sine børnebørn noget så forfærdeligt. Og vi savner at kramme hende. Til mine dejlige veninder, som jeg savner at mødes med og bare…

  • Home

    Plante tour

    Jeg er tosset med grønne planter. De giver liv og sjæl og farve til vores hjem – kom med på plante tour. Jeg er ingen planteekspert, men alligevel har det vist sig, at det nu går meget godt med de dersens grønne fingre. Alligevel har jeg begrænset antallet af planter på vores første sal. For det er ikke altid, at jeg liiige kommer omkring med vandkanden. Personlighed og varme Jeg bliver altid draget af de meget opryddelige monokrome hjem. Men jeg har bare måttet erkende, at jeg mere er til More is more, end Less is less. Så jeg har mange lysestager, bøger, magasiner, keramik og ja planter. For det giver et hjem personlighed, og jeg er ikke…

  • Life

    Vi er gået i hi i haven

    Sikke en uge. Sikke en dag. Vi har alle været i haven eller i drivhus hele dagen. Selv om jeg har haft ondt i halsen i flere dage og er pænt balret, så hjælper lyset og luften på både krop og sind. Selv ungerne er aktive Ungerne spiller bordtennis, hopper trampolin og lige nu er de ved at si skvalderen fra jorden fra de gamle højbede. Vi flytter nemlig vores højbede, da vi skal lave ny terrasse. (Den gamle er pilrådden). De slås, hygger, skændes og vi ser alle Harry Potter film. De brødre er så gode for og ved hinanden. De spiller selvfølgelig også, ser youtube og William ser Netflix. Men Anton og jeg tegner og farver…

  • Life

    Status på – ja det hele

    Der er gået nogle dage, siden jeg skrev sidst. For jeg har lige skullet lande alle disse nye følelser, for jeg er så utryg i disse dage, sikkert ligesom mange andre. Det gik sgu ligeså godt I sidste uge var Kim været i Polen i tre dage og jeg var alene med ungerne. Så selvom logistikken var udfordret, ja så fik jeg da trænet et par gange. Og jeg kunne mærke fremskridt, det var ikke helt så hårdt, som det plejede. Hurra. Altså stadigvæk hårdt, men jeg var blevet lidt stærkere. Men da træning blev aflyst i søndags var jeg alligevel glad – fordi jeg havde allermest lyst til at være hjemme hos min familie – coronaen spøgte,…

  • Life

    Ski, hygge og angstanfald

    Jeg har det sgu lidt stramt med de skiferier. På den ene side er det helt fantastisk at være aktiv på sin ferie og ude i den fantastiske natur. På den anden side, så er jeg helt uden for min comfortzone. Og hvorfor nu det? Ja, det skal jeg fortælle dig. For det er ganske enkelt rædsomt at have højdeskræk OG stå på ski…. Jeg når jo på ingen måde at nyde naturen, for jeg har travlt med at stå i squat og pizza-stilling. For tænk, hvis jeg falder eller kører af helvedes til. Kan jeg overhovedet rejse mig op igen, og hvorfor er det hele så stejlt og lort med lort på. Det går for hurtigt, fødderne…

  • Life

    Humøret er højt, men jeg er sgu presset

    Jeg har en kniv i hver røvballe. Jeg er konstant øm, hofterne værker, energiniveauet er lavt og jeg er så f…ing træt. Med andre ord, alt er som det skal være! Ja, for det er hårdt at starte op på træning – og de kloge siger, at energiniveauet nok skal vende, når der er gået lidt tid. Som min kollega citerede forleden “Pain is just weekness leaving the body”. Så jeg satser også på, at det kommer til at gøre mindre ondt – gerne om snart. Faktisk måtte jeg erkende, at jeg ikke kunne træne fredag, da kroppen var så presset efter ugens to træninger, at jeg nok hellere måtte lytte til den. Krampe, smil og omvent planke…

  • Life

    Bucketliste – jeg vil opleve verden

    Jeg har været lidt i tænkeboks på det sidste – blev inspireret af Michaelle Hviids bog Skru op for livet. Tænkte på, om jeg vil kunne svare på ”Fik du set det du ville, fik du hørt din melodi”. Og hvis jeg skal kunne svare ja på dette, så skal jeg begynde nu. For jeg har ansvaret for mit eget liv. Altså selvfølgelig er vi to om økonomien og vores liv og ønsker herhjemme. Men jeg har ansvaret for at sige, hvad jeg ønsker, højt. Ellers bliver jeg sgu en bitter gammel kone. Hvad vil jeg så? Jeg vil gerne se mere af verden, jeg vil gerne vise mine børn andre kulturer og jeg vil gerne fylde vores…

  • Life

    Hvordan gik den første uge med træning? #100dagespagten

    Det er sgu da gået meget godt. Jeg var afsted 4 gange på 6 dage! Døden nær de første gange, og meget nervøs. For indrømmet, jeg har det lidt stramt med at være i et fitnesscenter. Men jeg havde simpelthen metalt indstillet mig på, at jeg ikke skulle være flov – men gå med oprejst og selvsikker pande derover. Så jeg har endda 3 af gangene stået forrest og kigget mig selv i spejlet. Og det er ok. Jeg tvivler på, at de andre står og kigger på mig og tænker deres. Det er jo bare oppe i mit hoved. Kunne jeg så gennemføre? Ja, selvfølgelig kunne jeg da det. Jeg var med på det hele, lavede bare…

  • Life

    Jeg har lavet en pagt med min krop

    Jeg har lavet en pagt med min krop og Fitness World. Jeg er ærligt talt så træt af at have smerter og småskavanker – og ved I, hvad jeg er også træt af at være for tyk. Selvom jeg har brugt maange terapitimer, hvor jeg skal lære at elske min krop – så gør jeg det altså bare ikke. For jeg synes ikke den er pæn. Og den er heller ikke sund og stærk. Og det vil jeg gerne være. Så fuck dig str. 46, jeg slår op Nu er det nu. Min 100 dages pagt starter nu. For come on, 169 meter fra hoveddøren ligger Fitness World, så det kan næsten ikke blive nemmere. Jeg går ikke…