Life

Humøret er højt, men jeg er sgu presset

Jeg har en kniv i hver røvballe. Jeg er konstant øm, hofterne værker, energiniveauet er lavt og jeg er så f…ing træt. Med andre ord, alt er som det skal være!

Ja, for det er hårdt at starte op på træning – og de kloge siger, at energiniveauet nok skal vende, når der er gået lidt tid. Som min kollega citerede forleden “Pain is just weekness leaving the body”. Så jeg satser også på, at det kommer til at gøre mindre ondt – gerne om snart. Faktisk måtte jeg erkende, at jeg ikke kunne træne fredag, da kroppen var så presset efter ugens to træninger, at jeg nok hellere måtte lytte til den.

Krampe, smil og omvent planke

Nu har jeg trænet 2 fulde uger og dermed også været igennem møllen hos 5 forskellige instruktører. Og jeg har fået mine favoritter. Tirsdagstræningen, som først foregår kl. 19.15, (MAN ER JO LIGESOM LANDET I SOFAEN, HULK) står Lucas for. Det er jo åndsvagt hårdt. Der er ikke noget hoppeloppemusk (step-opvarmning), næh vi går lige direkte og på. Jeg tror, at han tror, vi er sergenter under militærtræning. Jeg var simpelthen ved at brække mig af udmattelse, fik gigantisk krampe i baglårene – HAR I NOGENSINDE HØRT OM EN OMVENDT PLANKE! Og ja, I kan nok høre, at jeg ikke starter stille og roligt ud.

Men jeg smilte og sagde til ham, at det var en så fed træning. Og så stavrede jeg ellers ud af lokalet, helt blank i øjnene, men med den fedeste følelse i kroppen. Eller jeg havde det som om, at jeg var blevet banket sønder og sammen, men I ved, hvad jeg mener.

Torsdagstræneren var også ret genial. Igen ingen hoppeloppemusik, men til gengæld uhørt brug af elastik – det er hårdere end det ser ud til, og jeg måtte endda stoppe op indimellem pga. krampefornemmelse. (eller er det mon mentalt, Camilla….) Men jeg kan blot konstatere, at mine hofter og baller er i live.

Jeg kan stå i planke!

Eddy er vores træner om søndagen, og hun er sgu en hård nyser, lidt oppe i årene og meget meget glad for squats og planke. Apropos planke, jeg kunne sgu stå i en planke. Men så begyndte hun at bevæge armene og benene til siden, ondt – og mig, der bare var glad for at holde positionen.

Så status er, at jeg er glad, træt og er stadig topmotiveret.

Ps. jeg kan lave 4,5 rigtig armbøjning.

Ciao//Camilla

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *