Om Camilla Lærke

Hej og velkommen til camillalaerke.dk. Her på bloggen får du historier og sjove tanker om hverdagsliv, camilla-liv, oplevelser og alt muligt andet, som jeg interesser mig for. Også det lidt mere seriøse af slagsen. Jeg gør det med humor og selvironi og er ikke bange for udstille mig selv. Æstetikken er altid i højsædet hos mig, jeg elsker at fotografere og se det smukke omkring mig – lige fra mode, indretning og mad. Jeg er også en bogorm, der både lytter og læser.

Til dagligt cykler jeg til Amager, hvor Kost og Ernæringsforbundet bor. Her slår jeg mine folder som kommunikationskonsulent, hvor jeg arbejder med digital kommunikation og grafisk design. Jeg har mange års erfaring inden for kommunikation og design, og har desuden en professionsbachelor i ernæring og sundhed.

Jeg er gift med Kim, har Anton og William på 10 og 13 år. Vi bor i Dyssegård med kat og 5 høns.

Nåh, ja, så har jeg også kørt mig selv i stilling til også at blive tosset med træning og håber dermed, at jeg kan få ”knækket koden”. Kryds fingre.

Vil du i kontakt med mig, så kan jeg nås på camillablicher@hotmail.dk 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *