Plante tour

Jeg er tosset med grønne planter. De giver liv og sjæl og farve til vores hjem. Kom med på plante tour.

Jeg er ingen planteekspert, men alligevel har det vist sig, at det går meget godt med de dersens grønne fingre. Alligevel har jeg begrænset antallet af planter på vores første sal. For det er ikke altid, at jeg liiige kommer omkring med vandkanden. Og det hjalp bestemt ikke at udlicitere det til drengene selv. (a la nu skal I lære at passe en potteplante… daaah)

Personlighed og varme

Jeg bliver altid tiltrukket af de meget opryddelige monokrome hjem. Men jeg har bare måttet erkende, at jeg er mere er til More is more, end less is less. Så jeg har mange lysestager, bøger, magasiner, keramik og ja planter. For det giver et hjem personlighed, og jeg er ikke så steril og monokrom (jo i tøjstil) af natur. Jeg er mere rustik og huleagtig (og ja et rodehoved). Men her kan du se, hvad der er i hjemmet af stueplanter – og her er kun dem indenfor. Jeg laver en tour af vores have, når terrassen er på plads.

Elsker min total retro guldranke på køkkenhylden. På toilettet står en svigermors skarpe tunge.
Drengene har lidt planter oppe på deres værelser. Et paradistræ, en monstera og en kaktus, der engang var en lille bitte mini.
På badeværelset står en væddeløber, som jeg tit klipper, da den vokser så hurtigt. I reolen i stuen har jeg en vandrende jøde.
Et andet sted på reolen står en pilea og ved siden af et paraplytræ
Endnu en guldranke, som nok har været klippet 3 gange, og kunne være blevet mega lang, men der går så alligevel lidt for meget 70’er stil i den for mig. Min monstera er gigantisk, men jeg nænner ikke at gøre noget ved den.
Min lille gummiplante er en stikling jeg fik af svigermor. Nu er den ved at blive stor. Smaragdbladet hedder den anden. Jeg er ikke helt vild med den, men har set nogle store flotte. Så nu får den lov at vokse sig stor – ellers bliver den givet bort.
Min violinfigen er blevet dobbelt så stor på lidt over et år, og ved siden af står en Ficus Alii – Tak til @cph.muse – jeg kunne simpelthen ikke finde ud af navne.
Til venstre står en begonie, som jeg har fået som lille stikling af min veninde. Den var lidt mærkelig i starten, men nu er den bare så flot og skupturel. Min misteltenkaktus vil jeg så gerne have vild og stor, så jeg skal bare have den til at vokse. Resten er sukkulenter og kaktusser.
Endnu en skulpturel svigermors skarpe tunge. Og masser af små pilea babies og sukkulenter, der står og hygger sig. De skal lige blive store nok til at blive givet bort.
Min æselhale kæmper jeg virkelig med. Bare jeg kigger på den, så drysser det med små tykke blade. Min lille figen har jeg plukket fra et træ i en have på Bornholm. Den overlevede 3-4 dage i plastikpose og er nu ved at vokse sig stor igen. Min anden figen, som jeg købte som lille bitte, er nu vokset sig så stor (over 1 meter i højde og bredde) at den nu bor ude i haven i en gigantisk krukke.
Endnu flere pileababies og en monstera, som nu er rykket ud i drivhuset. (det er vist et sats, men den fik det skidt efter, at jeg delte og omplantede den)

Planter, der “gik bort” i løbet af det senest år

  • Min zebraplante – øv
  • En stor kastanie – ikke så øv (den var ikke pæn)
  • En gigantisk kaktus (hvordan det så kan lade sig gøre….) – meget øv
  • Perler på snor – ØV – JEG SKAL HAVE EN NY
  • Flere forskellige Pilea greyzy (Måske de bare ikke kan lide mig?)
  • Eucalyptus (Undskyld du fik for lidt vand)
  • En aloe vera ( I know, det burde heller ikke kunne lade sig gøre.

Tak fordi du kiggede med.

Ciao//Camilla

2 Comments

    • Camillalaerke

      Ih tak. Jeg går og hygger mig med det, men nogen gange er der altså også redningsaktioner😂 Så jeg skal ikke have flere på førstesalen. Det var der, den store kaktus blev opbevaret over vinteren🙄 God dag Berith🌱

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *