• Life

    Jeg sender en virtuel krammer

    Det er virkelig gået op for mig, hvor meget jeg mangler den fysiske kontakt med andre mennesker. Jeg er bare en krammer (ikke til møder osv., vor herre bevares), og er en person, der lige rører en arm eller en skulder. Jeg har heldigvis min lille familie derhjemme, som kan putte med mig og kramme mig. Pheew. Jeg har altid lært mine unger, at det er livsnødvendigt at kramme. Ellers går man lidt i stykker. Nu sender jeg en virtuel krammer og håber det her snart er ovre. Til min mor, som savner at kramme sine børnebørn noget så forfærdeligt. Og vi savner at kramme hende. Til mine dejlige veninder, som jeg savner at mødes med og bare…

  • Life

    Vi er gået i hi i haven

    Sikke en uge. Sikke en dag. Vi har alle været i haven eller i drivhus hele dagen. Selv om jeg har haft ondt i halsen i flere dage og er pænt balret, så hjælper lyset og luften på både krop og sind. Selv ungerne er aktive Ungerne spiller bordtennis, hopper trampolin og lige nu er de ved at si skvalderen fra jorden fra de gamle højbede. Vi flytter nemlig vores højbede, da vi skal lave ny terrasse. (Den gamle er pilrådden). De slås, hygger, skændes og vi ser alle Harry Potter film. De brødre er så gode for og ved hinanden. De spiller selvfølgelig også, ser youtube og William ser Netflix. Men Anton og jeg tegner og farver…

  • Life

    Status på – ja det hele

    Der er gået nogle dage, siden jeg skrev sidst. For jeg har lige skullet lande alle disse nye følelser, for jeg er så utryg i disse dage, sikkert ligesom mange andre. Det gik sgu ligeså godt I sidste uge var Kim været i Polen i tre dage og jeg var alene med ungerne. Så selvom logistikken var udfordret, ja så fik jeg da trænet et par gange. Og jeg kunne mærke fremskridt, det var ikke helt så hårdt, som det plejede. Hurra. Altså stadigvæk hårdt, men jeg var blevet lidt stærkere. Men da træning blev aflyst i søndags var jeg alligevel glad – fordi jeg havde allermest lyst til at være hjemme hos min familie – coronaen spøgte,…