Life

Vi er gået i hi i haven

Sikke en uge. Sikke en dag. Vi har alle været i haven eller i drivhus hele dagen. Selv om jeg har haft ondt i halsen i flere dage og er pænt balret, så hjælper lyset og luften på både krop og sind.


Selv ungerne er aktive

Ungerne spiller bordtennis, hopper trampolin og lige nu er de ved at si skvalderen fra jorden fra de gamle højbede. Vi flytter nemlig vores højbede, da vi skal lave ny terrasse. (Den gamle er pilrådden). De slås, hygger, skændes og vi ser alle Harry Potter film. De brødre er så gode for og ved hinanden. De spiller selvfølgelig også, ser youtube og William ser Netflix. Men Anton og jeg tegner og farver også, det er sååå hyggeligt.

Jeg har købt et smukt puslespil, så der er dømt en obligatorisk halv times puslespil. Hver dag. Og bagefter hænger vi det op – for det skal minde os om denne mærkelige tid. “Kan du huske dengang…” vil vi sige til hinanden. Og jeg håber, at det ikke er en alt for ulykkelig tid at tænke tilbage på. Men en tid, hvor vi alle rykkede lidt tættere sammen – altså hver for sig – og fællesskabet stod sin styrke. En tid, hvor min lille familie blev fasttømret endnu mere sammen. Jeg synes allerede, vi snakker meget mere sammen og også griner mere. Men vi er jo også hele tiden sammen og ikke spredt hver for sig.

Mit elskede drivhus
Vi er ved at lande – heldigvis

For det er som om, at alle nu er ved at lande i en ny normal hverdag efter corona-virusens indtog. Hvor vi i starten var ved at kvæle hinanden, var nervøse og usikre, så har vi nu slået koldt vand i blodet og prøver at få det bedste ud af det. For vi kommer sikkert til at være herhjemme minimum en måneds tid endnu – tror jeg.

Jeg er også begyndt at slappe lidt mere af i forhold til Anton og hans skole. Jeg læste nogle gode opslag på Facebook skrevet af nogle kloge kvinder. De handlede om ikke at sætte barren for højt, for så får man selv stress, hvis man også skal passe et arbejde. Og en 10-årig dør ikke af, at komme lidt bagud, især ikke hvis det er på bekostning af, at han får stress og bliver usikker. Bum.

Fast struktur i hverdagen – nogenlunde

Der er selvfølgelig større krav til William, men han kører nu nogenlunde med klatten selv. Vi har dog aftalt, at vi har en fast struktur i hverdagene. Vi starter dagen sammen halv ni med morgenmad og så gennemgår vi, hvad de skal nå og hvad de evt. kan nøjes med, hvis der er for mange opgaver (og tro mig, det er helt skørt noget af det) og så starter jeg med at arbejde kl. 9 (Kim har allerede været igang fra meget tidligt).

Så spiser vi frokost kl. 12.30-ish og så har Anton fri – og også William, hvis han er færdig med sine opgaver. Man kan ikke spille før efter kl. 16 – men det går faktisk forbavsende godt med den regel. Og nu vejret er godt – ja så søger de mod haven.

Jeg har fået sat lidt græsser (optimist selvfølgelig) og koriander til forspiring
Weekend – hjemme

Nu er det weekend, og vi går selvfølgelig ingen steder. Vi bliver hjemme og går kun ud for at handle. Jeg har været i drivhuset i dag og lave små babyer af alle mulig potteplanter til nisserne og til mig selv.

Jeg har fået lavet en masse små plantebabies

Det her sted er såå skønt og varmt og hyggeligt. Jeg læser ikke corona-news, mens jeg er her, hvilket bare gør, at min hjerne slapper af. Jeg sidder her og skriver lige nu og ser, at der er gang i haven. Alle er igang med noget og musikken spiller flere steder i haven og vi hygger os. HOLD NU OP, hvor er jeg glad for, at vi har den have. Pheew. Om lige om lidt skal vi hen og lave snobrød.

Fortsat god lørdag

Ciao//Camilla

Tid til snobrød

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *